Nyheder

Få et gratis energitjek og spar penge på energien

Viskabertryghed - Ny afdeling for sikring og brand

Jobopslag - vi søger elektrikere og teknikere

Certificerede til at sætte indbrudsalarmer op

Tv-overvågning fra Nykøbing El-Service fangede tyven

Service på luft/luft varmepumper

Energitjek

Gratis energitjek

Nykøbing El-Service har i løbet af de sidste par år hjulpet både private, industri og detailhandel i Thy og på Mors med at spare både energi og penge.

 Vi har hjulpet vores kunder til besparelser på over 200.000 Kwh, det svarer faktisk til det årlige gennemsnitlige elforbrug for 40 villaer med en familie på 4. Det er endda besparelser, som vores kunder har glæde af år efter år, siger Claus Martinussen – indehaver af Nykøbing El-Service.

Claus Martinussens hjælp består ikke bare i, at sætte de elektriske installationer op – men også i at hjælpe med at søge tilskud til investeringerne.

– Vi har formidlet udbetalinger på over 70.000 kr. i besparelser på C02-tilskud til investeringerne. Der er enormt gode muligheder for at få tilskuddet til de ting man gerne vil have forbedret, fortæller Claus Martinussen.

Energibesparelserne er opnået gennem LED belysning og varmepumper.

Overvejer du også at spare både penge og energi – så kontakt Claus Martinussen på mobil 25 16 92 03 . Han kommer gerne forbi og fastlægge jeres potentialer for energibesparelser.

Nedenfor ses et eksempel på besparelser fra alm. belysning til LED belysning.

Vi skaber tryghed

NY AFDELING FOR SIKRING OG BRAND

Nykøbing El-Service udvider vigtigt forretningsområde med en ny afdeling for sikring og brand. Under brandet viskabertryghed sættes trygheden hos danskere i lokalområdet i fokus. Brandet bliver platform for sikkerhed og alarmer, og er til for at hjælpe og vejlede i sikkerhed.

– Vi hjælper i forvejen mange kunder med løsninger inden for sikring og brand, men området ekspanderer konstant med ny teknologi og udstyr, så en særskilt afdeling for området passer bedst ind i vores strategiske udvikling, fortæller Claus Martinussen – indehaver af Nykøbing El-service

 

Nykøbing El-Service arbejder allerede nu med løsninger inden for brandalarmer, adgangskontrol, overvågning og tyverisikring. – Der er tale om tekniske løsninger som hovedsageligt baserer på åbne anlæg. At anlægget er åbent har stor betydning for kundetilfredsheden, da låste systemer er enormt ufleksible, forklarer Claus

 

Vi etablerer den nye afdeling med det formål at videreudvikle ydelsessortimentet på området med de nyeste produkter på markedet og fortsat hjælper både private, virksomheder, regioner og kommuner.

 

– Byggeri bliver mere og mere komplekst, og dermed bliver brandalarmer og sikringsudstyr mere avanceret, og løsningerne skal i højere grad skræddersyes. Derudover er kravene fra forsikringsselskaber og bygningsreglementet stigende, især til brandsikring, siger Claus. For at imødekomme branchens konstante udvikling er Nykøbing El-Service certificeret til at løse de komplekse sikringsopgaver, og med den nye afdeling vil området nu få ekstra fokus til fordel for kunderne.

Besøg den nye hjemmeside på viskabertryghed.dk

Jobopslag

VI SØGER ELEKTRIKERE OG TEKNIKERE

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE TRYGHED I 2021?

Måske sku’ du lægge billet ind til jobbet som elektriker hos os? Med andre ord, har vi rigelige opgaver, og ku’ godt bruge en elektriker, der ku’ ta’ lidt fra.

Du er uddannet elektriker og har mod på:

  • Indbrudsalarmer
    • Kamera overvågning
    • Adgangskontrol
    • Brandalarmer
    • Bygningsautomatik
    • Netværksinstallationer
    • Elinstallationer – privat og erhverv
    • Nybyggeri, tilbygning og ombygning
    … Afhold dig endelig ikke fra at søge, selvom du føler dig udfordret på enkelte opgaver, vi hjælper gerne med opkvalificering

    Hverdagen hos os
    Er uforudsigelig, det er det, man på fastlandet kalder fleksibilitet, men som vi her på Mors ta’r som en selvfølge.

    Vi forventer, at:
    • du ved, kunden altid har ret – også, når i ikke er enige
    • du ka’ ta’ fra, vi har nok at rive i
    • du kan næsten alt – fra at få ringeklokker til at ringe – til at få varmepumper til at varme
    • kunderne får lyst til at kramme dig, fordi du ka’ dit kram
    • du laver bedre kaffe end dine kollegaer
  • du kan arbejde selvstændigt


Sådan er du bare:
• trykker kun én gang på ”snooze”-knappen om morgenen, så du er på pletten til tiden
• værdsætter godt samarbejder med kunder og kollegaer
• Stolt af din rene straffeattest
• Har ordenssans – det er et nyt tiltag i 2019
• står fast, selv når blæsten går frisk over Limfjordens vande
• har en god humor, det kan ofte være nødvendigt
• bygger vindmøller, ikke læhegn
• kan se forskel på en LED-lampe og en solcelle

Seriøst, det vi prøver at sige er…
Vi har stor succes med det vi laver, og mangler én, at dele succesen med. Så vi søger en elektriker til service og mindre projekter, der byder ind med sin faglighed og nysgerrighed efter det nyeste inden for el-faget. Vil du være med til at skabe tryghed, velvære og besparelser, for vores kunder, gennem den nyeste teknologi?
Send dit CV, et par ord om dig selv, dit telefonnummer og e-mailadresse til cm@nyk-elservice.dk.

Vi ansætter løbende.

Der er tale om en varig stilling, hvor du kan have stor påvirkning på din egen hverdag.

Indbrudsalarmer

CERTIFICEREDE TIL AT SÆTTE INDBRUDSALARMER OP

Undersøgelser viser at hvert fjerde dansker idag frygter at blive udsat for indbrud (kilde: Trygfonden). For Carsten Ralf fra BUUS Køle-Service var frygten blevet til virkelighed, og havde flere gange været udsat for indbrud. Det var lige indtil de tog sagen i egen hånd og fik installeret tyverialarm.

Nykøbing El-Service er certificerede til at sætte indbrudsalarmer op, for at skabe tryghed for lokalbefolkningen. Se vores certificeringer her. 

– Der er mange, som tilbyder montering af alarmsystemer i dag. Desværre ser vi alt for ofte, at systemerne ikke er monteret korrekt og derfor ikke dækker boligen optimalt. Der er en grund til, at man kan blive certificeret indenfor alarmsystemer, hvilket netop er for at sikre, at alarmsystemet monteres korrekt, så der ikke er tale om falsk tryghed for kunderne. Det er grunden til, at det har været afgørende for mig, at få de nødvendige certificeringer, så kunderne kan være helt trygge ved at vælge os.

God præventiv effekt
Alarmerne installerer Nykøbing El-Service for både privat- og erhvervskunder.
– Vi monterer utrolig mange alarmer til vores privatkunder, og nu er vi også blevet certificeret til at levere de helt store, forkromede alarmsystemer, som har givet os en pæn stigning i antallet af større erhvervsløsninger, siger Claus Martinussen.

Der er ingen tvivl om, at hvis den hårdkogte, professionelle indbrudstyv vil ind, så kommer han ind, uanset om der er alarm eller ej. Men erfaringer viser alligevel, at alarmklistermærkerne i vinduerne faktisk har en rigtig god præventiv effekt. Mange vælger, at alarmen skal ringe op til naboer ved indbrud, hvilket betyder at hjælpen er i nærheden. Det er derfor meget risikabelt for indbrudstyven, at begå indbrud i et område hvor naboer hjælper hinanden.

– Den præventive effekt skal man ikke undervurdere. Vi havde på et tidspunkt en række indbrud i det område, hvor vores afdeling i Nykøbing ligger, og her var mønsteret klart. Alle dem med alarmmærkater i vinduerne, var tyvene gået udenom, mens alle dem uden mærkning havde haft ubudne gæster. Det er desuden vigtigt at alarmen er af ordentlig kvalitet og at alarmen monteres rigtigt. Ellers kan der være tale om falsk tryghed, fortæller Claus Martinussen.

Simpel app giver tryghed
BUUS Køle-Service, der ligger i industriområdet vest for Nykøbing, var for nogle år siden blev ramt af flere indbrud. Da de så fik bygget nyt kontor, valgte de at få installeret en tyverialarm fra Nykøbing El-Service.

Han er meget begejstret for løsningen:
– Det er det bedste produkt på markedet; et helt unikt produkt, hvor vi med en meget enkel app kan følge det hele online og se billeder, overvåge temperatur, tænde lys og så videre, fortæller Carsten Ralf fra BUUS Køle-Service.

Han sover rigtig godt om natten nu og et indbrudsforsøg for nyligt viser, at alarmen fungerer perfekt.

– Alarmen gik midt om natten og vi rykkede ud, men der skete ingenting. De er givetvis blevet skræmt væk af de skjulte sirener, vi har sat op, siger Carsten Ralf.

Han er med egne ord ovenud tilfreds med løsningen, som han betegner som meget simpel og let at betjene.

– Jo, flere værdier vi har fået i det nye kontor, jo vigtigere er det at have en indbrudsalarm og jeg er meget tilfreds over at vi har fået den – det gør mig meget tryg, siger Carsten Ralf.

Flere og flere får alarm
Heldigvis viser statistikkerne, at antallet af indbrud i Danmark er faldende, men der er stadig cirka 15.000 indbrud i Danmark i kvartalet. Flere indbrud sker også ved højlys dag og det er en meget ubehagelig oplevelse at få ubudne gæster.

– Derfor tager flere og flere konsekvensen af det og investerer i et alarmsystem. For relativt få penge kan man få et godt basisalarmsystem, og så kan man ellers bygge på med diverse moduler alt efter, hvilket behov man har, siger Claus Martinussen fra Nykøbing El-Service.

Se vores indbrudsalarmer til erhverv her.

Overvågning

TV-OVERVÅGNING FRA NYKØBING EL-SERVICE FANGEDE TYVEN

Der er mange fordele ved at få kameraovervåget sin virksomhed. En af de vigtigste er den præventive effekt, som har stor betydning for de ansattes sikkerhed og tryghedsfølelse. Det er desuden muligt at undgå et ellers ofte set tyverimønster, hvor tyven vender tilbage til samme gerningssted. Selvom uheldet var ude for Typographic, var det takket være kameraovervågningen muligt at fange tyven.

Firmaet TypoGraphic i Nykøbing oplevede fornylig det, som alle frygter, som man tænker kun sker for alle andre. I weekenden var der indbrud og tre dyre Mac-computere blev stjålet. Det satte hold i produktionen, da det netop var disse computere, der styrede produktionen. Så mandag morgen stod alt på trykkeriet stille. 

– Produktionen var sat på hold, og det var rigtig skidt. Vi kunne jo intet foretage os, fortæller Nicolaj Christensen, medejer af TypoGraphic. 

Heldigvis havde TypoGraphic få måneder forinden fået sat TV-overvågning op af Nykøbing El-Service – og de fik straks set tv-overvågningen igennem. Det viste sig, at der var rigtig gode og letgenkendelige billeder af tyven og hans bil. Billederne var så gode, at Nicolaj Christensen mandag morgen kunne aflevere downloadede billeder af både manden og bilen med nummerpladen til politiet. 

– Klokken 14 senere samme dag kom politiet med de to første computere, og vi fik straks sat produktionen igang igen. Et par dage efter fik vi den sidste computer. Manden blev anholdt og senere dømt. Det var meget effektivt, siger Nicolaj Christensen. 

Han er meget glad for, at de havde investeret i TV-overvågningen. 

– Tænk, hvis vi ikke havde fået sat overvågning op. Så havde vi aldrig fået computerne tilbage. Det er virkelig den bedste beslutning, vi længe har taget.

Se vores kameraovervågnings pakker her.

Service

SERVICE PÅ LUFT/LUFT VARMEPUMPER

Gennemgang af din luft/luft varmepumpe installation.

Et servicebesøg indeholder:

– Rengøring af udedel

– Rens af filtre i indedel

– Rens af indedel for bakterier

– Måling strømforbrug

– Kontrol af både køl og varme

– Kontrol af effektivitet

– Isolering af ventiler

Det afsluttes med en skriftlig rapport, så anlægget kan følges år for år.